– Vi elsker De Gea og han elsker os

José Mourinho er overbevist om, at David De Gea snarest underskriver en ny kontrakt. Målmanden elsker livet i klubben, og klubben sætter pris på ham, lyder det fra United-manageren.

Siden sin ankomst til Manchester United i 2011 har De Gea udviklet sig til at være en af de absolut bedste målmænd i verden – hvis ikke den bedste. Spanieren er flere gange rygtet til Real Madrid, men nu tyder alt på, at han bliver i United, og det tror Mourinho også på.

– Han er Manchester United-spiller, og han vil snarest muligt underskrive en ny kontrakt. Han kan lide at være her, og vi elsker ham. Vi ønsker, han bliver, og han ønsker det.

– Nogle gange glemmer folk, at målmænd sikrer point og mesterskaber. En målmand er ligeså vigtig som enhver anden spiller. Det er ved at være gammeldags at sige: “Jeg vil betale så meget for en anbgriber men ikke for en målmand.” Det er folk ved at forstå og markedet også. Så jeg er meget glad for målmændene, siger Mourinho ifølge manutd.com.

Adspurgt om han ville bytte De Gea for nogen som helst anden i verden, var Mourinhos svar meget tydeligt – nej.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Mourinho: City mangler klasse

Næste artikel

Startopstillingen mod Brighton

ANNONCE