Vanvids-comeback sikrer United sejr mod Atalanta

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Vanvids-comeback sikrer United sejr mod Atalanta

20 oktober, 2021 - 23:02
Manchester United måtte gå til pause nede 0-2, men fik efter en forrygende anden halvleg vendt kampen til en 3-2-sejr.

Ronaldo og Maguire ©Imago

Manchester United skulle jagte Champions League-sejr nummer to mod Atalanta. Det viste sig dog, at være noget af en svær mission. Efter at være nede med 0-2 ved halvlegen sikrede en sen scoring af Ronaldo, at United kunnet få alle tre point.

Kampen startede chancerig, og der blev lagt en god grund for en masse mål. Det tog da heller ikke mere end 15 minutter før, at Atalanta kom på måltavlen. Efter et par kombinationer ude på kanten af feltet kom Zappacosta til indlæg i højre side, hvorefter Pasalic stod klar inde på stregen.

Og det skulle kun blive værre for United, da Shaw og Maguire misplacerede sig ved et hjørnespark, og en halvskadet Demiral derefter kunne heade bolden ind bag De Gea.

United fik dog sluttet halvlegen af med en masse gode chancer, men uskarphed oppe foran gjorde, at United måtte se sig nede med 0-2 ved pausen.

Solskjær fik dog brugt sine 15 minutters halvleg fornuftigt. Et fuldstændig veloplagt Manchester United-hold mødte op til anden halveleg, hvor Rashford efter en fremragende aflevering af Bruno Fernandes kunne reducere.

United blev ved med at presse på, og Maguire fik, efter en tur op i feltet, fat i en bold, som han sikkert sparkede ind. Seks minutter efter ville Ronaldo også vise sig frem, og med et sten sikkert hovedstød, realiserede han comebacket på et gyngende Old Trafford.

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her