Van Gaal: Vi er klar til Brugge

Tirsdag aften spiller United den første af to kvalifikationskampe til Champions League mod Club Brugge fra Belgien. Louis van Gaal føler, at spillerne har selvtilliden i orden.

Efter sejre i de to første Premier League-kampe er fokus nu rettet mod kvalifikationen til Champions League, hvor United meget gerne skal tilbage i det fineste selskab i europæisk fodbold. Holdets manager er selvsikker før kampen.

– Vi er klar til kampen. Når man vinder to kampe, så har man meget selvtillid. Alle kampe er dog svære, og belgiske hold kan spille meget kompakt. Man kan godt forsvare sig til sejr, hvorfor alle hold altid har en chance for at vinde, udtaler hollænderen til manutd.com.

United har indtil videre kun scoret to mål i sæsonens to første kampe. Det er heller ikke fordi, at holdet har skabt chancer i spandevis, hvilket kunne skabe lidt bekymring. Van Gaal selv er dog fortrøstningsfuld.

– Hvis man scorer flere gange end sin modstander, så er det nok. Mod Villa havde vi dog mange unødige boldtab. Men til trods for dette så havde vi flere og større chancer end modstanderen, og vi scorede et mål efter en flot assist fra Juan Mata.

United spiller mod Club Brugge på Old Trafford tirsdag aften klokken 20:45. Returopgøret spilles ugen efter i Belgien.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

U18: Skidt start for talenterne

Næste artikel

Carrick tilfreds med momentum

ANNONCE