Som OldTrafford.dk berettede om i går, spekulerer de engelske medier i, at Danny Welbeck skulle have fået at vide af Louis van Gaal, at han ingen fremtid skulle have i klubben.
Rygterne er angiveligt opstået, efter den 23-årige angriber havde et møde med Louis van Gaal og Ryan Giggs. Og på fredagens pressemøde kommenterede van Gaal så på rygterne.
– Medierne var ikke i rummet, og jeg taler ikke om det, da det er en privatsag. Jeg ved, hvad jeg fortalte Danny og Danny ved præcis, hvad jeg sagde til ham, siger van Gaal ifølge SkySports.
– Jeg går ud fra, at Danny Welbeck ikke siger noget omkring vores samtale. Til stede var også Ryan Giggs, og han siger heller ikke noget – og det er sådan, det bør være.
Danny Welbeck har spillet 139 kampe for Manchester United, og scoret 33 mål.