Van Gaal: Et fair resultat

Hollænderen var ikke tilfreds med, at “de røde djævle” ikke kunne lukke kampen. De var bedre i en time, men bukkede under for Arsenals pres, mener han.

Louis van Gaal måtte i sin sidste kamp på Old Trafford tage til takke med et 1-1-resultat mod et Arsenal, der pressede på i anden halvleg. Et fair resultat, mener hollænderen.

– Du kan godt sige, at vi var uheldige, fordi det var det tredje mål i træk, vi indkasserer, som var rettet af. Men jeg har sagt til spillerne, at det ikke var uheldigt. Du er nødt til at forcere heldet ved at slutte kampene ordentligt af, siger van Gaal ifølge BBC.

Hollænderen så altså gerne, at hans hold næste sæson bliver bedre til at køre resultaterne hjem. Det er ikke godt nok at spille godt, man skal også kunne forsvare, mener van Gaal.

– Vi er bedre i en time, hvor vi er foran 1-0. Når du så kan se, at Arsenal presser på for at komme tilbage i kampen, er du nødt til at holde sammen og stå kompakt.

– Jeg har før sagt, at Arsenal måske har det bedste hold, men at Chelsea kan lukke kampene – det er noget, hverken vi eller Arsenal kan. Det er vigtigt. Denne sæson har vi kun lukket to kampe – og det er en skam.

Manchester United har 69 point forud for sidste spillerunde. Det er pt. fem point bedre, end holdet klarede sidste sæson.

Forrige artikel

Wenger: Burde have vundet

Næste artikel

- Ikke nemt for De Gea

ANNONCE