Van Gaal: Chokeret over dårlig start

Louis van Gaal var ikke tilfreds med dagens resultat, og var chokeret over Uniteds ringe start på opgøret.

To mål indenfor få minutter, og nede med 3-0 efter bare 20 minutters spil. Det var facit i dagens opgør på Emirates mellem Arsenal og United. Og når man starter så dårligt, er det svært at vinde fodboldkampe. Det var Louis van Gaal hurtig til at indrømme bagefter.

– Jeg var overrasket over vores start. Vi udviste ingen vilje til at vinde og ingen holdt sig til vores game-plan. Vi førte ligaen, så ja jeg er overrasket, vel nærmest chokeret. Når du møder hold som Arsenal, må du ikke give dem så meget plads, for så taber du. Vi havde forberedt os på at spille mere kompakt, og ikke miste vores aggression.

– Det var vældig skuffende for mig at se på. Spillerne er påvirkede af det, da vi har tabt på en måde som vi ikke kan tillade os, når man fører ligaen. Man må ikke starte kampe på denne måde, sagde van Gaal.

Manageren forsøgte at ændre på tingene i pausen, hvor Valencia og Fellaini kom på banen i stedet for Memphis og Darmian. Der blev lukket af, men United skabte stadig ikke de store åbne målchancer.

Specielt slaget om midtbanen tabte United, på trods af erfarne herrer som Schweinsteiger og Carrick inde centralt. Og netop at give Arsenal så meget plads centralt på banen skuffede Uniteds manager.

– Deres midtbanespillere, specielt Cazorla og Özil fik for meget tid og plads, og de har altså kvaliteten til at udnytte dette. Vi tabte alle dueller, alle anden-bolde, og sad ikke tæt nok på deres midtbanespillere. Vi må gøre det bedre som hold, og forsvar starter fra angrebet. Vi må lære at være mere kompakte mod hold som PSG, Barcelona og Arsenal, og samtidig fastholde vores pres, sagde van Gaal.

Van Gaal fortalte desuden, at Schweinsteiger blev flyttet længere frem på banen i anden halvleg, for netop at sætte en stopper for Santi Cazorla.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Sort søndag på Emirates

Næste artikel

- Frustrerende med lang pause

ANNONCE