Van Gaal: Champions League går efter planen

Manchester Uniteds vej mod knockoutfasen af Champions League følger den plan, som Louis van Gaal har lagt. Én sejr mere, og holdet er videre.

Hvis Manchester United bare tager én sejr i de to sidste Champions League-kampe, går holdet videre til knockoutkampene efter nytår. Det er status forud for den vigtige kamp mod PSV Eindhoven på onsdag.

Den status er Louis van Gaal ganske tilfreds med. Ifølge den hollandske manager er Champions League-kampagnen fuldstændig on schedule, og han er tilfreds med den situation, som hans hold befinder sig i.

– Man skal altid vinde sine hjemmekampe, og pointet i Moskva var meget vigtigt for os. Jeg sagde efter den kamp, at vi følger planen, og det mener jeg fortsat, jeg har ret i. Hvis vi slår PSV, har vi kvalificeret os, siger Van Gaal ifølge klubbens hjemmeside.

Det er dog ikke givet, at United lykkes med at besejre de hollandske mestre efter nederlaget i Eindhoven i sæsonens første Champions League-kamp, understreger manageren.

– Det er meget vigtigt at vinde, men det er ikke nemt, for man kan ikke regne med at vinde alle kampe, man spiller. PSV slog også Wolfsburg, og jeg synes, det er et rigtig godt hold. De slog selvfølgelig også Manchester United.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Neville: En god dag for United

Næste artikel

Pauls Scholes' arvtager spiller første United-kamp i 10 måneder

ANNONCE