Van der Sar: På sigt vil jeg gerne arbejde for United

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Van der Sar: På sigt vil jeg gerne arbejde for United

13 oktober, 2019 - 16:31
Den tidligere Manchester United-målmand, som pt. er administrerende direktør for Ajax, indrømmer, at han gerne vil tilbage til Old Trafford. - Men jeg er nødt til at lære lidt mere her i Ajax først, siger han i et interview med Planet Futbol.

Edwin van der Sar er længe blevet rygtet tilbage til Manchester United i rollen som sportsdirektør. I øjeblikket er han administrerende direktør i Ajax, men på længere sigt, drømmer han om at få en rolle i United igen.

- Selvfølgelig vil jeg være interesseret. Udover min familie har jeg to store kærligheder i mit liv. Den ene er Ajax, og den anden er Manchester United, siger van der Sar til Planet Futbol.

- Men jeg tror, at jeg først er nødt til at lære lidt mere her i Ajax og udvikle mig selv. Lad os se, hvad fremtiden bringer. United er en fantastisk klub med en kæmpe support i hele verden, siger han.

Forskel på administrerende direktør og sportsdirektør

I det samme interview pointerer hollænderen dog også, at hans nuværende rolle i Ajax er en anden, end sportsdirektør-jobbet, som Manchester United forsøger at besætte. 

- Jeg er administrerende direktør i Ajax. United leder efter en sportsdirektør. Det er noget andet. Men jeg ved selvfølgelig også lidt om fodbold, siger han.

Edwin van der Saar var Uniteds bagerste skanse i seks år - fra 2005 til 2011. Her vandt den store målmand blandt Premier League fire gange og Champions League en enkelt gang, efter at han reddede det afgørende straffespark i straffesparkskonkurrencen mod Chelsea i 2008. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.