Valverde: United kan vinde Champions League

Efter nattens nederlag til FC Barcelona på 1-0 roste modstanderholdets manager, Ernesto Valverde, United og kalder holdet for en udfordrer til Champions League-trofæet.

United led et nederlag på 1-0, da de natten til i dag mødte FC Barcelona i den sidste kamp på sommerens Tour i USA. Brasilianske Neymar stod for sejrsmålet kort før pausen.

Efterfølgende sagde Barcelona-manageren, at United er et godt hold, der kan gå hen at vinde Champions League næste sæson.

– Det har ikke været godt i nogle år, men sidste sæson vandt de Europa League. Det betyder, at de er med i Champions League næste år, og de imponerer mig. Jeg tror, de bliver et meget svært hold at slå, siger Valverde til SkySports.

– For mig er de en af kandidaterne til sejren, og jeg tror, de bliver et svært hold at slå i både Premier League og Champions League. Jeg vil hvert fald nødig møde dem. 

Barcelona-kampen var den sidste for United i USA i denne omgang. Næste træningskamp spilles i Norge mod Vålenrenga søndag aften.

 

QUICK LINKS

Forrige artikel

Startopstillingen mod Barcelona

Næste artikel

- Pogba er på niveau med de bedste

ANNONCE