Valverde: Stadig en kamp endnu

Ernesto Valverde er godt tilfreds med sit holds præstation i aftenens kvartfinale på Old Trafford. Men han understreger også, at man ikke kan hvile på laurbærbladene af den grund i returkampen.

FC Barcelona vandt her til aften på Old Trafford, efter Luiz Suarez’ indlæg tidligt i kampen blev skubbet i mål af Luke Shaw. Barcelonas træner, Ernesto Valverde, er ikke overraskende tilfreds med den vigtige udebanesejr.

– Det er en god følelse, fordi det er et rigtig fint resultat. Vi ved, at det stadig vil være tæt, og der stadig skal spilles en kamp endnu, siger Valverde og fortsætter:

– Vi ved, de er gode til at reagere på fremmed græs, og det gjorde de rigtig godt mod PSG.

– Det var en virkelig hård kamp, hvilket var hvad vi forventede. Der var øjeblikke, hvor vi havde det svært, men vi er glade.

Returkampen på Camp Nou spilles på tirsdag. Det hold, der går videre, vil enten komme op mod FC Porto eller Liverpool.

Forrige artikel

McTominay: Vi var det bedste hold

Næste artikel

- Specielt at være tilbage

ANNONCE