Valdes bærer ikke nag

Victor Valdes havde ikke det ophold i United som han ønskede, men han er stadig taknemlig for, at van Gaal gav ham chancen.

Victor Valdes havde i marts 2014 netop besluttet at forlade Barcelona, og skulle videre fra barndomsklubben for at prøve lykken i franske Monaco. En alvorlig knæskade satte dog en stopper for de planer, og i stedet endte Valdes i United.

Her kendte manager Louis van Gaal alt til den spanske keeper, som han havde ført frem og givet chancen i en ung alder i FC Barcelona. Og den hollandske træner var den første, der kontaktede Valdes efter den alvorlige knæskade.

– Jeg har ingen prolemer med van Gaal. Han opdagede mig da jeg var 20 år og var den eneste træner, som turde give mig chancen. og sagde, “jeg vil have dig på førsteholdet”.

– Og efter min knæskade var han den første der henvendte sig, og spurgte om jeg ville spille for United. Han gav mig desuden min første kamp efter min lange skadespause. Jeg er ham taknemlig for det og glemmer det aldrig, siger Valdes i følge Daily Mirror.

Den 34-årige keeper er udlånt resten af sæsonen til belgiske Standard Liege. Han nåede to kampe for United.

 

Forrige artikel

Medie: Mourinho tror på United-jobbet

Næste artikel

Herrera drømmer om skifte til Argentina

ANNONCE