Uskøn kamp endte uafgjort

To gange United i krise mødtes i dag på St James Park, og ingen af mandskaberne lykkedes med at tage sejren i aftenens kamp.

 

Hverken hjemmeholdet Newcastle eller gæsterne fra Manchester United, har levet op til forventningerne i denne sæson. Steve McClaren og hans tropper fra den nordøslige del af England er placeret på den forkerte side af nedrykningsstregen, mens Louis van Gaal og co pt kæmper for at holde kontakten til toppen af rækken.

Inden kampen i dag præsenterede Newcastle et par nye spillere i skikkelse af Jonjo Shelvey og Henri Saivet. Manchester United har endnu til gode at handle ind i dette transfervindue.

Louis van Gaal havde foretaget tre ændringer til dagens kamp. Schneiderlin erstattede Schweinsteiger på den centrale midtbane, mens Ashley Young gik ind på holdet igen i stedet for unge Borthwick-Jackson. Samtidig erstattede Jesse Lingard en slidt Juan Mata på kanten.

Lad det være sagt med det samme, det blev aldrig en køn kamp, men der var gang i målene på St James Park, og det må vi som United-fans i øjeblikket glæde os ekstra meget over når det sker. Ellers var det en noget rodet og uskøn affære, med to hold der havde svært ved for alvor at få spillet til at køre. Der var masser af fejl fra begge mandskaber, så smukt blev det aldrig.

Mens det har knebet noget i hjemmekampene i denne sæson, lykkedes det i dag United at score hele to gange inden pausen. Allerede efter godt ti minutter var bolden i nettet for første gang.

Marouane Fellaini lavede ikke meget andet end blot at begå frispark i de første 45 minutter. Men da han headede på mål efter et hjørnespark, ramte den efterfølgende en flagrende Newcastle-hånd i feltet, og anfører Wayne Rooney scorede sikkert på det efterfølgende straffespark.

Rooney har nu scoret i samtlige United-kampe i 2016. Sikke en statistik af kaptajnen, der nærmer sig Sir Bobby Charltons scoringsrekord på hele 249 mål. Rooney er nu blot otte mål fra at slå denne rekord.

Netop Rooney havde en afgørende fod med i den næste scoring, da han havde assistenten til Jesse Lingard, der kom stormende med frem og køligt lagde bolden i nettet, efter noget så sjældent som en hurtig omstilling fra United.

Generelt sad United på spil og chancer. Martial var i dag placeret på højrekanten fra start af, og havde flere farlige ture ind i feltet. Hjemmeholdet var sjældne gæster i Uniteds straffesparksfelt, men fik kort før pausen alligevel en livline, da profilen Wijnaldum fik reduceret til 1-2.

Efter pausen var det Newcastle der var klart bedst. Ganske vist havde Lingard en kæmpe chance, der burde være sat ind. Men ellers dominerede hjemmeholdet, der pludselig viste tænder rent offensivt.

Indtil da havde man ikke set noget der kunne overbevise, om at de stribede havde evnerne til endnu en sæson i Premier League. Wijnaldum var stærkt spillende, og var hjernen bag det meste i Newcastles offensiv. Uden ham, ville McClaren have store problemer. Efterhånden som kampen skred frem, meldte serbiske Mitrovic sig ind, og den brølstærke angriber fik tilkæmpet sig et straffespark midt i anden halvleg, efter en brydekamp med Smalling i feltet.

Han scorede selv sikkert på straffesparket, og i en periode lignede Newcastle mere en mulig vinder fremfor van Gaals tropper. Man må undre sig over, hvordan United kunne dominere og sidde på spillet, være oppe med 0-2 mod et hold i opløsning, og så gå helt ned på den måde.

Wayne Rooney har været stærkt kritiseret i perioder i denne sæson, hvor manglende mål og svingende form har medført kritik fra fans og presse. Men man må rose Rooney for at være på rette vej i øjeblikket.

Godt ti minutters tid før slutfløjtet bragede anføreren kuglen i nettet fra kanten af feltet. Fremragende kasse af Rooney, der med målet fik et lille smil frem på Louis van Gaals læber ude på bænken. Et sjældent syn må man sige.

Men det uskønne affære var slet ikke slut. Desværre. Først burde Fellaini have headet United på 2-4, men hans hovedstød fra få meters afstand blev for tyndt. Og så skete det uundgåelige jo, United smed de tre point væk i overtiden.

Netop som de 90 minutter var ved at rinde ud, sendte Dummett bolden i nettet efter et flot skud fra kanten af feltet, uden chance for David de Gea, der ellers havde disket op med flere fine redninger undervejs.

Dermed endte det hele som det startede, et point til hvert mandskab, efter en dramatisk kamp, der i den grad bølgende frem og tilbage. Skuffende at smide to yderligere point i kampen om billetterne til næste sæsons Champions League, men trods alt positivt at se United score tre gange i samme kamp.

 

Denne artikel kunne have været skrevet af dig – Bliv frivillig skribent på Danmarks største Manchester United site – Læs mere her

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Startopstillingen mod Newcastle

Næste artikel

Rooney: Det føles som et nederlag

ANNONCE