Uniteds økonomi påvirket af pandemien

Det er især manglende indtægter på kampdage, der kan mærkes på klubbens økonomi.

Manchester Uniteds kampdagsindtægter er i de sidste seks måneder af 2020 faldet med 93 procent sammenlignet med de seks sammenlignelige måneder fra 2019. Det er naturligvis på grund af COVID-19, der betyder, at der ikke må komme fans på stadion, og pandemien har stpr indflydelse på kvartalsregnskabet, som Ed Woodward præsenterede for investorerer torsdag.

Samlet set taber Manchester United mange penge på grund af den igangværende pandemi, og det er deltagelsen i Champions Leagues gruppespil, der begrænser, at omsætningen ikke falder med mere end 22 millioner engelske pund.

Klubbens meget omdiskuterede gæld er i perioden steget med 16 procent til 455,5 millioner pund.

Ved præsentationen af klubbens regnskab lagde administrerende direktør, Ed Woodward, vægt på, at klubbens fremgang denne sæson har været tilfredsstillende, ligesom han også peger på, at klubben har brugt store ressourcer på at hjælpe lokalsamfundet og det britiske sundhedsvæsen NHS under pandemien. 

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær forventer de Gea tilbage inden længe

Næste artikel

Optakt: Ligaens to førende hold mødes i Manchester-derby

ANNONCE