United tre kampe fra historisk udebanestatistik

Solskjærs tropper kan, som det blot tredje hold i den bedste engelske rækkes historie, gå i gennem en hel sæson uden nederlag på fremmed græs.

Tre kampe uden nederlag på udebane er, hvad der skal til for at De Røde Djævle på ny kan skrive sig ind i engelsk fodbolds historiebøger. Undgår Solskjærs tropper nederlag i sæsonens resterende tre kampe, kan holdet nemlig bryste af at have gået en hel sæson uden nederlag på udebane. 

Kun to hold har tidligere præsteret at holde modstanderen fra sejr på deres egen hjemmebane en hel sæson i den bedste engelske liga; Preston North End i 88/89 sæsonen og Arsenal i sæsonerne 01/02 og 03/04.

En imponerende bedrift, som kan tages et niveau højere op, hvis man kan fortsætte stimen ind i næste sæson, hvor man, givet at United altså holder modstanderne fra sejr i denne sæsons resterende opgør på udebane, har mulighed for at slå den nuværende rekord for længste ubesejrede udebane stime. Den sidder Arsenal i skrivende stund på, da de fra april 2003 til september 2004 undgik nederlag på udebane i 27 kampe.

Holdene, der skal forsøge at komme i vejen for Uniteds ubesejrede udebanesæson, er Leeds, Aston Villa og Wolves. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Maguire: Vi sørger for underholdning

Næste artikel

Ighalo håber på Pogba-forlængelse

ANNONCE