United storsejrede igen i Champions League

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

United storsejrede igen i Champions League

24 november, 2020 - 22:57
Bruno Fernandes strålede, mens også Daniel James kom på tavlen i Champions League.

Solskjærs tropper jagtede revanche efter den pinlige indsats i Istanbulfør landskampspausen. Solskjær havde rystet posen en smule, og Donny van De Beek og Edinson Cavani fik begge lov at starte.

Om det var de to nyindkøbs tilstedeværelse, der satte gang i United-løjerne fra stat må vi lade være usagt, men hjemmeholdet startede lovende.

Rashford satte en bold i netmaskerne efter flot opspil, men englænderen var offside. Det var Bruno Fernandes dog langtfra, da han kort efter bankede en retur fra et hjørnespark i netmaskerne på ægte Scholes'sk manér.

Det var også Bruno, der skulle score til 2-0, da Istanbul Basaksehirs målmand ville gengælde gaven, som United gav tyrkerne i Istanbul i den omvendte kamp. Målmanden tabte bolden for fødderne af Bruno, der nemt kunne trille bolden ind.

Første halvleg var en flot opvisning fra United, Marcus Rashford fik lov at sparke et straffesparrk ind til 3-0, og så var kampen reelt lukket.

Solskjær foretog forholdsvist hurtigt fire udskiftninger i starten af anden halvleg, og det satte en naturlig stopper for det flotte spil.

Istanbul Basaksehir udnyttede et lille pres og reducerede til 3-1. Men Daniel James kunne i overtiden score sit første United-mål siden marts, så udfaldet var der aldrig tvivl om.

Manchester United - Istanbul Basaksehir: 4-1
Målscorere: Bruno Fernandes(2), Marcus Rashford, Deniz Turuc, Daniel James

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.