United skuffer mod Wolves i tæt hjemmekamp

I eftermiddagskampen på Old Trafford ender kampen mellem Manchester United og Wolves 1-1 i en kamp mellem to formstærke hold.

Efter fire sejre i træk efter 3-0-nederlaget mod Tottenham har United været i storform, senest en 3-0 sejr mod Young Boys i Champions League.

Hurtig United-scoring og store Wolves-chancer

De første 10-15 minutter var, på trods af at United havde bolden størstedelen af tiden, domineret af chancer til udeholdet. Her kom den første reelle chance til angriberen Jimenez, der blev afvist af en fremragende redning fra David de Gea.

Selvom United havde bolden meget af tiden, skabte de ikke de store chancer. Dette ændrede sig dog i det 18. minut, hvor Paul Pogba, med et fremragende touch sendte bolden direkte videre til Fred, der med et fladt skud lige udenfor feltet passerer Rui Patricio i Wolves-målet, og gør det til 1-0 til Manchester United. Målet er dermed også det første i Freds United-karriere.

Efter Freds scoring skabte Wolves sjældent det store. Her var specielt Helder Costa og Diogo Jota farlige med dybdeløb, men Uniteds defensiv virkede som værende omtrent ligeså stærk som i Champions League-kampen i onsdags.

I slutningen af første halvleg overtog Wolverhampton meget af boldbesiddelsen, hvor Romelu Lukaku i store perioder var den eneste mand på Wolves’ banehalvdel, hvor specielt gæsterne wingbacks, Matt Doherty og Jonny, var ekstra farlige, dog uden at skabe de store chancer.

United havde gennem store perioder af første halvleg stået meget lavt, hvor Wolves gennem kampen har fået mere og mere af boldbesiddelsen, og de offensive spillere har haft svært ved at skabe chancer.

I første halvlegs overtid fik Manchester United et frispark kort udenfor Wolves’ felt, hvor de fleste forventede Pogba til at sparke det, men hvor målscorer Fred sparkede, og måtte tvinge målmand Rui Patricio ud i en fremragende redning, hvorefter der sekunder efter blev fløjtet til halvleg.

Flot anden halvleg af gæsterne

Efter halvlegen begyndte en flot Wolves-periode, som resulterede i et flot mål af midtbanespilleren Joao Moutinho, hvor en tilfældig bold faldt til portugiseren på kanten af feltet, hvor han hamrede bolden op i hjørnet uden chance for De Gea i målet. Fortjent udligning fra gæsterne.

I de sidste 25 minutter af kampen får Manchester United kæmpet sig tilbage og holder et flot tryk. Blandt andet har Paul Pogba et flot frispark, som bliver reddet af Rui Patricio, der generelt stod en flot kamp for gæsterne.

Marouane Fellaini udførte Nemanja Matic’ rolle flot, men var også med offensivt. I det 71. minut får han en stor chance på hovedet i det lille felt fra et flot indlæg fra Luke Shaw, men forsøget bliver reddet og det forbliver 1-1 på Old Trafford.

I de døende minutter bliver lynhurtige Adama Traore sendt på en kontra fra gæsterne, men hans skud bliver stoppet af De Gea i United-buret.

Det ender 1-1 på Old Trafford, hvor det er første gang i syv hjemmekampe, United ikke vinder over Wolves.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Startopstilling: Valencia tilbage som anfører

Næste artikel

Mourinho efter uafgjort: Wolves fortjente deres point

ANNONCE