United skuffer – igen – stort

Mod et af de absolut ringere Premier League-hold i nyere tid formåede United kun at hente et enkelt point.

I hvad der mest af alt mindede om en preseason-kamp skuffede United fælt ude mod Huddersfield.

‘De Røde Djævle’ er ikke matematisk ude af kampen om Champions League-billetter, men de er meget afhængige af, at flere andre resultater flasker sig.

United startede kampen i kontrol, og allerede efter 13 minutter bragte Scott McTominay holdet foran i en situation, hvor danske Jonas Lössl i Huddersfields mål så skidt ud.

Det tidlige mål fik til en start ikke United til at lette foden fra speederen, men det skulle komme senere i førstehalvleg.

Samtidig med United spiller Chelsea hjemme på Stamford Bridge mod Watford. Og ‘The Blues formåede ikke at komme foran i første halvleg, hvorfor en hjælpende hånd var nær.

Udskældte Alexis Sanchez var en af de spillere, som virkede i bedst spillehumør for United i første halvleg. Chileneren var meget i med, og han smed ikke bolden så meget væk, som vi tidligere har været vidne til.

I sidste halvdel af første halvleg tillod United Huddersfield mere tid på bolden, og hjemmeholdet udnyttede det til at komme til et par chancer. To gange så Phil Jones skidt ud, men han og United slap med skrækken.

United-spillerne kom ikke flyvende ud til anden halvleg, men det gør Chelsea til gengæld på Stamford Bridge. Inden for de første 10 minutter havde London-klubben bragt sig foran med to og reelt afgjort deres kamp mod Watford.

Om United-spillerne fik den besked, vides ikke, men det virkede hvert fald som om, at noget havde slået dem ud. Alexis, der ellers havde spillet så fint, fik en skade efter et tilbageløb, og Tahith Chong kom ind i stedet.

Den unge hollænder kom en med energi, men hans medspillere var uimodtagelige overfor at lade det påvirke dem, og derfor kunne Huddersfield efter en alvorlig fejl fra Luke Shaw bringe balance i regnskabet.

I flere perioder fik Manchester United Huddersfield til at se gode ud. En ganske imponerede evne faktisk.

Manchester United-spillerne formåede ikke at løfte niveauet igen og måtte nøjes med et utroligt skuffende pointtab mod ligaens ringeste hold. Sommerpausen kan ikke komme hurtigt nok.

 

Forrige artikel

Startopstilling mod Huddersfield: Sanchez fra start

Næste artikel

Dagens karakterbog: Ringe, ringe United

ANNONCE