United sejrede over West Ham i årets første kamp

United vandt 2-0 over West Ham i den første kamp i det nye år og fik dermed afsluttet det travle juleprogram med endnu en sejr. Den sjette i træk.

Blot to dage efter det forrygende comeback i 2-1 sejren mod Middlesbrough Nytårsaften, gæstede Manchester United for første gang West Ham på deres nye stadion, der var ramme for De Olympiske Lege i London.

West Ham var på papiret en svær modstander, idet United ikke har slået holdet fra London i de sidste fire indbyrdes opgør, hvorfor Slaven Bilić kunne blive den blot anden manager i historien, der er ubesejret efter de første fire møder mod United i Premier League. Noget som kun Ruud Gullit har præsteret. 

Det skulle dog hurtigt blive op af bakke for hjemmeholdet, idet Sofiane Feghouli blev udvist efter blot et kvarters spilletid, for en flyvende tackling på Phil Jones. En noget hård dom af dommer Mike Dean, der stod placeret lige ved siden af.

Derefter satte United sig ikke overraskende på spillet, men gæsterne havde svært ved at chancer ud af det store spilovertag.

De få chancer som United fik spillet sig frem til blev til gengæld brændt på det skammeligste. Antonia Valencia og Jesse Lingard stod kollektivt for en af de største afbrænderne i Premier Leagues historie i det 35. minut.

Først lagde Henrikh Mkhitaryan bolden på tværs til en helt fri Valencia, der få meter fra mål fik sparket bolden direkte på Randolph i West Ham-målet, og på den efterfølgende returbold fik Lingard sparket bolden på stolpen og tilbage i favnen på Randolph. 

En fuldstændig grotesk situation, men bolden gik ikke ind, og West Ham kunne ånde lettet op. 

I den anden ende kom Lanzini tæt på at bringe værterne foran lige før pause på et drilsk skud, men David de Gea var vågen og fik viftet bolden ud af farezonen, og så kunne fløjte en målløs første halvleg af.

Anden halvleg

Med en mand i overtal kunne José Mourinho foretage en offensiv udskiftning fra anden halvlegs start, og Matteo Darmian blev erstattet af Juan Mata.

De store chancer udeblev dog, og efter en times spil blev Lingard, der ikke havde sin bedste dag på kontoret, skiftet ud til fordel for Marcus Rashford.

De to indskiftede herrer var mændene bag Uniteds forløsning, der kom i det 63. minut. Efter godt forarbejde af Rashford på venstrekanten, kunne Mata med sin fjerde sæsonscoring bringe United foran 1-0. 

Zlatan Ibrahimovic bragte United foran 2-0 i det 78. minut, da han let – og i offside-position – kunne banke bolden ind bag en chanceløs Randolph i målet. 

Rashford, Pogba og Herrera havde chancer for at komme på måltavlen, men den sidste skarphed og stolpen stod endnu en gang i vejen.

Der blev ikke scoret yderligere, og United tager de tre point og får dermed maksimalt udbytte af juleprogrammet, hvor de pointmæssigt gjorde rent bord.

Tidligere på dagen snublede Liverpool ude mod Sunderland. Den kamp endte 2-2 og det betyder, at United nu ‘kun’ har fem point op til andenpladsen i Premier League.

Næste gang United skal i aktion er 7. januar, hvor United møder Reading i FA Cup’en hjemme på Old Trafford.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Startopstillingen mod West Ham

Næste artikel

Bossen lovpriser indskiftere

ANNONCE