United lancerer ny kampagne i kampen mod racisme

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

United lancerer ny kampagne i kampen mod racisme

02 april, 2021 - 21:13
SEE RED er navnet på kampagnen, som opfordrer fans til at tage affære og bidrage til kampen mod diskrimination.

Manchester United offentliggjorde i morges lanceringen af klubbens nye anti-racisme kampagne, som går under navnet SEE RED. Kampagnen gør opmærksom på, hvad klubben ville være - eller rettere ikke ville være - hvis ikke man tillod mangfoldighed at være en del af sporten. I en kampagnevideoen peges der blandt andet på Marcus Rashfords tillægstidsscoring i Paris, Andy Coles mesterskabsafgørende scoring mod Tottenham og Jesse Lingards FA-Cup vinder, som eksempler på, hvad fans skulle have undværet uden mangfoldighed.

- Vi er stolte af, at spillere af alle etniciteter, religioner og nationaliteter har trukket Manchester United trøjen over hovedet i gennem årene. Vi udfordrer vores fans, og også fans af alle andre klubber, til at se dette og tænke på deres egne yndlingsminde, deres bedste hold og deres mest hyldede spillere. Hvor anerledes ville de minder være uden mangfoldigheden af nogle af de bedste spillere, der har prydet vores spil og vores klub, udtaler Richhard Arnold, som er klubbens koncerndirektør.

Kampagnen er sat i søen for ikke blot at øge fokuset på den diskrimination, som mange farvede spillere oplever på de sociale medier, men også for at opfordre fans til aktivt at deltage i bekæmpelsen af racisme og andre former for diskrimination.

- Det er ikke godt nok, hvis vi alle sidder i stilhed på sidelinjen, når vi ser eller læser racistiske bemærkninger eller opførsel. Passivitet har en konsekvens. Vi skal påpege det. Vi skal ikke tolerere det. Hvis du ser eller læser det - rapporter det, lyder det yderligere fra Richhard Arnold.

I den forbindelse har klubben oprettet et online rapporteringssystem, som fans kan benytte. Manutd.com/seered, som hjemmesiden hedder, kan benyttes til at rapportere alle former for online diskrimination. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.