United i ny kedelig nullert

United skulle forsøge at hente den første sejr efter tre uafgjorte kampe på udebane mod Crystal Palace.

Efter en uge med exit fra Liga Cuppen og stor kritik af holdets spillestil fra blandt andre Paul Scholes, så skulle fokus fra United igen rettes mod en sejr på Selhurst Park.

Det var hjemmeholdet, der kom bedst fra start. Efter 10 minutter hvor United nærmest ikke havde været på bolden, måtte David de Gea parere en afslutning på overliggeren og der var stor panik på de efterfølgende hjørnespark.

Efterfølgende kom der som forventet til at stå United på det hele. Som billedet dog har været den seneste tid, så var det småt med, hvad der blev skabt af muligheder. Der var tegning til noget, men der manglede ofte lige det sidste.

Efter en halv time fandt Martial Rooney i dybden med en flot aflevering, men Hennesey i Palaces mål kom godt ud og fik clearet situationen.

Når der skulle komme noget fra United, var det tydeligt, at det var Martial, der skulle være ophavsmanden. I første halvlegs sidste minut endte et angreb ved Martial i venstre side, der sendte en flad aflevering ind til Herrera, der dog ikke evnede at få ordentligt træf på den.

Anden halvleg var en lang ørkenvandring, indtil United skiftede Schweinsteiger ud og istedet fik Fellaini på banen. United måtte derfor igen gå til plan b, da det ikke lykkedes at få spillet til at fungere.

Udskiftningen betød, at Uniteds defensive organisation blev lidt mere åben, og det udnyttede Crystal Palace til at få lagt et mindre tryk midtvejs i halvlegen. Den største mulighed fik franske Yohan Cabaye, der kom frem til en afslutning, der gik snært forbi David de Geas mål.

Mere skete der ikke i en meget mildt sagt kedelig anden halvleg. Paul Scholes og de andre kritikere af Louis van Gaal og dennes spillestil vil helt sikkert lade høre fra sig de næste par dage. 

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Startopstillingen vs Crystal Palace

Næste artikel

- Det er skuffende

ANNONCE