United har den femtemest værdifulde trup i Europa

Mourinhos trup er nummer fem på en liste over spillerværdier i de fem største ligaer i Europa, viser ny undersøgelse. Lukaku er truppens mest værdifulde spiller.

United har købt dyrt ind over de seneste par år, og selv om der kan være delte meninger om, hvorvidt det ses på spillet, så er det tydeligt i den undersøgelse, som CIES Football Observatory har lavet. 

Her har man lagt spillernes nuværende transferværdi sammen for klubberne i Europas fem største ligaer; Premier League, La Liga, Bundesligaen, Serie A og Ligue 1. Førsteholdsspillere er medregnet i undersøgelsen, men lejede spillere tæller ikke med.

United-holdet har en samlet værdi på 919 millioner euro. Omregnet til danske kroner giver det en værdi på 6.839.318.665 kroner. Altså lige under syv milliarder. Holdets mest værdifulde spiller er ifølge vurderingen Romelu Lukaku, der vurderes til 165 millioner euro – lige over 1,2 milliarder kroner.

Den værdi placerer United-truppen på femtepladsen over de mest værdifulde trupper. Foran blandt andre Real Madrid, der ligger nummer seks.

Listens førerhold er Manchester City, der også er i front i Premier League i øjeblikket. Holdet har en estimeret værdi på 1,2 milliader euro – knap 9 milliarder kroner. Derefter kommer Tottenham, FC Barcelona og Chelsea, inden United altså kommer ind som nummer fem på listen.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Podcast: Uniteds bedste spillere siden 1989

Næste artikel

U18: Derby første opgave i pokalen

ANNONCE