United fik ikke den tredje sejr på stribe

United startede flot, men gik derefter ned i gear, og dagens kamp mod Newcastle endte derfor uden mål.

United havde inden dagens kamp fået en resultatmæssig god start på sæsonen med to sejre, mens dagens modstander, Newcastle, kun havde fået et enkelt point.

United kom derfor ind til kampen med mest selvtillid, og efter tre minutter blev den udskældte anfører, Wayne Rooney, spillet fri foran mål, og han satte bolden køligt ind, men linjedommeren havde vinket for en noget tynd offside.

De første 15 minutter var ét stort United-overtag, men der kom altid en Newcastle fod i vejen på den sidste aflevering, og når der kom en afslutning afsted, var Tim Krul på plads.

Midtvejs gennem første halvleg gik der et chok igennem Old Trafford. Et tidligt slået indlæg ramte Newcastles Mitrovic, der flot headede bolden på overlæggeren. Sergio Romero var prisgivet i den situation, men stolpen reddede altså ham og United.

Efterfølgende kom gæsterne bedre med og fik skabt nogle gode muligheder, men helt farligt blev det ikke rigtigt. United gik en smule ned i gear og formåede ikke at få skabt noget de sidste 20 minutter af halvlegen.

I anden halvleg var United igen i den styrende rolle, men de havde svært ved at finde nøglen, der kunne åbne op for Newastles defensiv. Derfor var det ikke underligt, at det blev mest farligt efter en dødbold. Chris Smalling formåede dog ikke at få træf på et hjørnespark fra Mata i en ellers god position.

Med ti minutter igen fik Chicharito en gylden mulighed for at bryde dødvandet. En retur fra en Mata-afslutning faldt ned til den indskiftede mexicaner, men han formåede ikke at få den udenom Tim Krul, der leverede en stor redning.

De sidste 10 minutter var et stort pres mod Newcastles mål, men udeholdets spillere kæmpede heroisk og kom flere gange i vejen. I overtiden fik Smalling en chance efter en dødbold, men stolpen stod i vejen.

Det lykkedes ikke for United at få scoret et vindende mål, omend der var chancer nok.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Schweinsteiger starter mod Newcastle

Næste artikel

Newcastle-boss: Vi er skuffede

ANNONCE