United får revanche mod Tottenham

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

United får revanche mod Tottenham

11 april, 2021 - 19:29
Manchester United leverede endnu et comeback i denne sæson. Især anført af Edinson Cavani

Det lykkedes endnu en gang for Manchester United at vende et nederlag til sejr, denne gang gik det ud over Tottenham. 

Solskjær havde justeret en lille smule på start-elleveren siden Europa League-kampen i torsdags. McTominay og Henderson var tilbage, mens Pogba primært holdt sig til i venstre side og på kanten af feltet til at true på dybe afleveringer. 

Starten på kampen var dog primært en taktisk affære, og vi skulle faktisk langt over en halv times spil, før vi fik det første skud på mål, da Edinson cavani, via en tunnel, lagde bolden i nettet på et fremragende oplæg af Paul Pogba. Målet blev dog annulleret af VAR, fordi Scott McTominay momenter forinden havde en hånd placeret i hovedet på Heung-min Son, der efterfølgende smed sig til jorden som var han blevet ramt i hovedet af en bowlingkugle. 

Fem minutter senere var selvsamme Son på pletten for Tottenham, da de udnyttede et godt opspil og en stor fejl af Victor Lindelöf og scorede til pausestillingen 1-0. 

Anden halvleg var en diametral modsætning til første, hvor både United og Tottenham kom frem til flere store chancer. Efter en lille times spil udlignede United, da Fred scorede på en retur fra Hugo Lloris. En chance som Fred selv skabte. 

I de følgende minutter lukkede skydeteltet for alvor op i begge ender, og begge målmænd kan tage hjem med store præstationer i bagagen. 

Efter 79 minutter kom forløsningen! Bruno Fernandes leverede en fræk tunnel på Reguilón i højre side, hvorefter bolden endte i fødderne hos Mason Greenwood, der svingede et fantastisk indlæg med venstrebenet ind i hovedet på Edinson Cavani, der på akrobatisk vis lavede en flyvende uruguayaner.

Tottenham pressede meget på i de sidste ti minutter, men United holdt Spurs fra fadet. I de døende minutter afgjorde Greenwood endeligt kampen, med et mål til 3-1 

Kampens resultat:
Manchester United 3-1 Tottenham

Målscorer(e):
Son Heung-Min 40’ 
Fred 57’  
Cavani 79’ 
Greenwood 96'

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.