- United er klar til Cambridge

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

- United er klar til Cambridge

02 februar, 2015 - 18:36
Juan Mata slår fast, Manchster United spillerne er fuldt opsatte på at slå Cambridge i morgendagens returopgør i den engelske FA Cup.

Juan Mata lægger hver uge pen til en blog, der bliver udgivet på manutd.com. I denne uge handler den blandt om opgøret i FA cuppen mod Cambridge. Et hold der ikke vil blive undervurderet ifølge spanieren.

- I sport er det væsentligt at have respekt for modstanderen. Det gør sig især gældende i fodbold, hvor afstanden mellem gode og dårlige hold bliver mindre. Det er noget, vi er opmærksomme på forud for vores opgør mod Cambridge, der for ikke så længe siden viste, at de kunne gøre modstand.

Juan Mata giver også udtryk for, at turneringen er vigtig for spillerne, og faktisk er det kun Darren Fletcher der af nuværende spillere har prøvet at vinde den. Det er noget, spillerne er opsatte på at få ændret.

- Vi ønsker at klare os videre til næste runde, og det er vi fuld fokuseret på. Holdet er meget begejstrede for denne turnering.