United dropper vintertur til Qatar

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

United dropper vintertur til Qatar

15 januar, 2020 - 10:52
På grund af den sikkerhedsmæssige situation i Mellemøsten tager Manchester United ikke til Qatar denne vinter.

Trænerteamet på vej i tunnellen ©Getty

I starten af februar har Manchester United 14 dages kamppause, og det var planlagt, at holdet skulle have været i Mellemøsten og Qatar for at lade batterierne op i solen, men turen er aflyst på grund af de nuværende spændinger i området.

Ifølge Ole Gunnar Solskjær så er der ting, der er vigtigere end fodbold, og derfor tager holdet ikke afsted.

- Jeg giver spillerne nogle fridage, og jeg ved ikke, hvor de så tager hen, men som hold bliver vi i Europa, siger han ifølge The Guardian.

Manchester United spiller mod Wolverhampton den 1. februar og så igen mod Chelsea den 17.

Pausen skyldes, at Premier League i år er planlagt sådan, at hvert hold får godt 14 dages kamppause i starten af februar, men der vil blive spillet Premier League-fodbold i hver weekend.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.