UEFA klar med dom: Bailly får karantæne i tre kampe

To en halv måned efter, at Eric Bailly fik vist det røde kort mod Celta Vigo, er UEFA nu klar med deres dom.

Eric Bailly må se til fra sidelinjen i de kommende to europæiske kampe. Sådan lyder dommen fra UEFA, to en halv måned efter, at Eric Bailly blev udvist i semifinalen af Europa League.

Den ivorianske forsvarsspiller blev den 11. maj vist ud efter en kambollage med Celta Vigo-spillerne, som bl.a. endte med, at John Guidetti faldt til jorden. Det betød i første omgang, at stopperen missede finalen i Stockholm.

Billeder viste efterfølgende, at det var yderst tvivlsomt, om det var Bailly, som fik Celta Vigo-spilleren til at falde i græsset. Her lignede det mest af alt, at Antonio Valencia var skurken.

Efter to en halv måneds ventetid slår UEFA så alligevel fast, at ivorianeren skal sidde ude i yderligere to kampe. Det betyder blandt andet, at han vil misse Super Cuppen mod Real Madrid samt Uniteds indledende kamp i Champions League.

Rettet: Vi skrev først, at Baillys karantæne gjaldt i tre yderligere kampe. Blandt andre BBC og Sky Sports rapporterer nu, at karantænen i finalen af Europa League gjaldt som den første kamp, hvorfor Bailly kun mangler at afsone de to kampdage. Det er nu rettet.

QUICK LINKS

Forrige artikel

United slog Real Madrid efter straffespark

Næste artikel

Pallister: Matic kan bringe United fysik

ANNONCE