U23: James Garner dobbelt målscorer i Stoke

Det var et stærkt U23-mandskab der besøgte Stoke fredag aften. James Garner, Tahith Chong og Angel Gomes var alle involverede i mål i sejren på 3-2. Axel Tuanzebe og Timothy Fosu-Mensah fik begge 90 minutter.

Uniteds U23-hold havde før fredag aften ikke været i aktion siden før vinterpausen, hvor flere af spillerne var med på førsteholdets træningslejr i Marbella.

Så da et stærkt besat U23-mandskab mødte op på Bet365 Stadium (tidligere Britannia Stadium) var det med potentialet for lidt rust i benene. Axel Tuanzebe og Timothu Fosu-Mensah var begge i startopstillingen efter at have vist god fremgang i deres respektive genoptræningsforløb.

Da først fløjten gik var det dog ikke til at se at holdet ikke havde spillet en kompetetiv kamp i to måneder. Der var tænding på fra start, hvor United lagde bedst ud mod et Stoke-hold med masser af rutinerede kræfter.

Der var to tidligere United-svende – Ryan Shawcross og Mame Biram Diouf – i startopstillingen for The Potters , der desuden også talte spillere ned Premier League erfaring som Josh Tymon og Julien Ngoy.

Det var altså ikke noget ueffent mandskab United var oppe imod, men det var de sædvanlige profiler på U23-holdet der tog fat om kampen fra start. Særligt Tahith Chong og Timothy Fosu-Mensah viste sig hurtigt at være en effektiv duo langs højrefløjen, og også Angel Gomes i en rolle som falsk 9’er var godt involveret fra kampens start.

Den bedste spiller for U23-holdet i denne sæson har været James Garner, og det var også ham der indtog hovedrollen godt 10 minutter inde i kampen. Efter et flot raid ned af højrekanten svang Chong et godt indlæg ind i feltet, men der var ingen modtagere. Bolden blev snappet op på venstrefløjen og lagt af til Garner, der udløste et giftigt hug mod mål, målmanden fingertippede den op over overliggeren og til hjørne.

Herfra tog United den kort, Chong lagde et hårdt krøllet indlæg direkte i panden på en fri James Garner der kraftfuldt kunne heade bolden i mål til 1-0.

Chong fortsatte med at rasere i højre side, og i det 20. minut ventede han tålmodigt på et perfekt timet overlap af Fosu-Mensah, hvis afrettede indlæg landede for fødderne af Angel Gomes der scorede med en simpel inderside.

Sent i første halvleg fik Stoke underkendt sit 3.mål for offside, og United var hurtige til at udnytte heldet. De spillede den hurtigt op direkte fra frisparket og scorede aftenens flotteste mål.

Fosu-Mensah modtog bolden omkring midterlinjen i højre side, sendte en hård aflevering ind i fødderne på Angel Gomes der havde fundet et godt lille rum mellem kæderne, Gomes chippede den første gang henover Stokes bagkæde som James Garner var løbet ind bagved, han tæmmede bolden med brystet og flugtede køligt en inderside forbi Stokes fremadstormende målmand. Et mål af høj kvalitet hele vejen rundt.

United gik til halvleg foran 3-0. Stillingen smigrede dog United der var heldige at Stokes tre mål alle blev underkendt for offside. I anden halvleg faldt tempoet en smule, og Stoke udnyttede en svaghed i Uniteds defensiv. To gange scorede de rød-hvide på hjørnespark, en tydelig akilleshæl for Uniteds unge drenge.

I overtiden var United ved at smide føringen på gulvet, da Axel Tuanzebe som sidste skanse clearede en bold på selve stregen.

Kampen endte 3-2 i Uniteds favør, hvilket er et vigtigt resultat i kampen om oprykning til ‘Premier League 2 Division One’. Der er kun en direkte oprykker, og den plads besiddes i øjeblikket af West Ham U23, United har dog en kamp i hånden og er kun tre point efter.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

ESPN: Pogba nærmer sig comeback - og glæder sig til samarbejde med Fernandes

Næste artikel

Podcast: Derby-game og Derby-Day

ANNONCE