U23: Frustrerende nederlag til Spurs i drama

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

U23: Frustrerende nederlag til Spurs i drama

19 marts, 2021 - 15:34
Der var dømt drama, straffespark, to røde kort og et nederlag i eftermiddagens kamp på Tottenham Hotspurs træningsanlæg, da Manchester Uniteds U23-hold tabte 2-0.

 

Der var to stjerner, der startede inde, da Manchester United fredag eftermiddag mødte Tottenham Hotspur i Premier League 2. Shola Shoretire var ikke med i gårsdagens seniorkamp mod AC Milan, så han var klar på U23-niveau, og Hannibal Mejbri var blevet sin skulderskade kvit og startede også.

Det er to unge spillere, som har været mindst et niveau over alle andre i reserveligaen, og det er de blevet belønnet med af Ole Gunnar Solskjær, da de begge har skrevet under på en ny kontrakt med Manchester United i indeværende måned. Nu var det op til de to at løfte holdet mod Tottenham.

Kampen startede livligt, hvor specielt Hannibal i sit udgangspunkt i venstre side virkede livlig, men nogen stor chance kom ikke før det 27. minut, hvor Mark Helm, som spillede en uvant højreback, blev rundet af en Spurs-kant og begik straffe. Jamie Bowden konverterede for værterne og dermed 1-0.

Herefter pressede United på. Indenfor få minutter var der både en stor mulighed til Hugill, der akkurat ikke kunne nå frem til en stor chance, og en Ethan Galbraith-hammer fra kanten af feltet, der blev blokeret på stregen af en Spurs-spiller.

Efter pausen stod der fortsat United på det meste, men det var Tottenham, der i det 57. minut fik den største mulighed, da en Spurs-kant var helt fri i venstre side af feltet, men kunne ikke få bolden bag Kovar i United-buret.

United kunne dog ikke forsætte med at være så heldige. Nærmere uheldige, faktisk. Spurs' højreback Marcel Lavinier afsluttede lidt udenfor feltet, bolden blev rettet hårdt af Devine i forsvaret, som snød Kovar, og bolden endte i mål. 2-0.

Dramatiske minutter efterfulgte. Under et minut efter scorignen var der dømt slåskamp på banen. Det resulterede i et rødt kort til Ethan Galbraith. Præcist, hvad han har gjort, var svært at se. Gule kort blev også slynget ud, blandt andet til Hannibal Mejbri, som havde set frustreret ud hele halvlegen.

I det 78. minut blev Tottenham også reduceret til 10 mand, da en Spurs-midtbanemand "tog kvælertag" på Hannibal i sidstnævntes forsøg på at sætte bolden i gang.

Der blev lagt op til dramatiske slutminutter herefter, men i det 85. minut lukkede Tottenham kampen, da deres angriber Kion Etete resolut afsluttede bolden ind bag Kovar.

Mere skete der ikke, og kampen endte 3-0 til værterne. Et godt ord fortjener også at blive sendt mod Noam Emeran, der normalt huserer på U18-niveau, vej som blev indskiftet og lignede Uniteds bedste mand i anden halvleg.

Kampfakta - Tottenham Hotspur 1-0 Manchester United

1-0: Jamie Bowden (straffe), 27'

2-0: Marcel Lavinier, 63'

3-0: Kion Etete, 85'

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.