U23: Bailly og Fosu-Mensah tilbage på grønsværen i sejr

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

U23: Bailly og Fosu-Mensah tilbage på grønsværen i sejr

11 januar, 2020 - 12:14
Eric Bailly og Timothy Fosu-Mensah startede begge inde i en 2-1 sejr for U23-holdet fredag aften.

Ercic Bailly og Timothy Fosu-Mensah ©Getty

Eric Bailly og Timothy Fosu-Mensah har begge været skadet hele indeværende sæson. Men der går muligvis ikke længe før vi ser en af dem (eller begge) i aktion for førsteholdet.

At de begge får minutter i benene for U23-holdet kommer på et belejligt tidspunkt, da Harry Maguire for nyligt samlede en skade op der stadig efterlader ham tvivlsom til dagens kampstart. Med en ikke særlig overbevisende præstation fra Phil Jones i det smertelige nederlag til Manchester City i tirsdags, kan den øgede konkurrence i centerforsvaret blive værdifuld for Ole Gunnar Solskjær.

Også midtbanen kan måske få et lille boost. Det var nemlig her Fosu-Mensah startede - sammen med James Garner - i kampen mod Newcastle i går aftes.

Begge spillere så ud til at være fit for fight. Eric Bailly fik vist at akrobatikken i hvertfald ikke fejler noget, da han efter et hjørne havde et saksesparksforsøg reddet af Newcastles målmand. Fosu-Mensah fik også ved flere lejligheder vist at han faktisk er blandt de hurtigste spillere i Manchester (sidste sæson holdt han rekord for højeste topfart på førsteholdet, foran Rashford, Lingard og Martial).

Dette viste sig tydeligt da Fosu-Mensah forsøgte sig med et en-mands-kontra fra egen boks efter et Newcastle hjørnespark. Hollænderen snuppede bolden og løb fra alt og alle direkte igennem midten af banen, hvor han til sidst fik sit forsøg parereret over mål af modstanderens keeper.

Der var også gode præstationer fra nogle af de unge spillere, hvor særligt James Garner og sommerindkøbet Hannibal Mejbri imponerede.

De var arkitekterne bag Uniteds kampvindende andet mål (målet til 1-0 var et ganske uheldigt Newcastle-selvmål), hvor Hannibal Mejbri kæmpede sig fri i højre side af banen og viste sublimt overblik idet han uden at kigge fandt James Garner komme løbende sent ind i boksen. Garner kvitterede med kraftfuldt at banke via stolpen i mål.

Newcastle reducerede til 2-1 i det 89. minut, men da var det for det for sent for the magpies at komme tilbage i opgøret, som ganske fortjent endte med en sejr til de rødblusede.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.