U21: Uafgjort mod Liverpool

I aftes spillede Uniteds u21-hold uafgjort 1-1 på Anfield mod rivalerne fra Liverpool.

Uniteds u21-mandskab åbnede sidste uge sæsonen med en sejr hjemme mod Norwich, og i går aftes var reserverne så atter i aktion. Denne gang ude mod Liverpool på Anfield.

Warren Joyce var endnu engang uden reel angriber, da James Wilson er med i førsteholdstruppen frem mod søndagens kamp mod Sunderland, og Ashley Fletcher pt ikke er god nok, fortalte Joyce efter kampen.

Derfor var det endnu engang Tom Lawrence og Andreas Pereira, som var de primære angribere for United. På midtbanen spillede Pearson og Rothwell endnu engang glimrende, mens Joshua Harrop var en af banens bedste i første halvleg, og bidrog med mange fine aktioner.

Uniteds bedste var dog keeper Joel Pereira, der havde flere fremragende redninger, og i første halvleg holdt Liverpool fra at score. Omvendt havde United også et par muligheder, og specielt forsvarsspilleren Patrick McNair burde have scoret.

I anden halvleg blev der gået mere til stålet i nærkampene, og der blev uddelt en række advarslet. Liverpool kom foran efter en times spil på frispark, men blot få minutter efter fik United udlignet. Lawrence sendte bolden i nettet, efter flot forarbejde af indskiftede James Weir.

Kampen endte uden flere mål, og United står dermed noteret for fire point efter to kampe. United har nu tre ugers pause før der venter en kamp hjemme mod Sunderland.

United: Pereira; Vermijl, Thorpe, McNair; Janko, Pearson, Rothwell, Evans (55′ Weir), Harrop; Lawrence, Pereira.

Reserver: O’Hara, Grimshaw, Willock, Goss.

Forrige artikel

Avis: Welbeck har ingen fremtid under LVG

Næste artikel

Van Persie er atter til rådighed

ANNONCE