U21: Keane bombede mod Norwich

Will Keane nettede fem gange i går aftes, da u21-holdet vandt 7-0 mod Norwich.

Uniteds reserver var i går aftes i aktion hjemme på Old Trafford mod Norwich. Efter flere måneder med ganske få kampe, er der et tætpakket program i den kommende periode for Warren Joyce og co. Allerede på torsdag er der kamp igen, mens tredje kamp på en uge er næste mandag.

I går gæstede Norwich så Old Trafford, og de unge gæster blev kørt helt ned af et stærkt spillende United-mandskab. Van Gaal, Giggs, Rooney og flere andre profiler var blandt publikum på Old Trafford, og mon ikke de har noteret sig et par ting omkring det sprudlende u21-mandskab.

7-0 stod der på måltavlen da de 90 minutter var gået. Fem gange scorede angriber Will Keane, der virkelig har genfundet formen og fundet vej til netmaskerne efter hans retur fra udlån.

Foruden Keanes håndfuld mål, fandt også Timothy Fosu-Mensah og Andreas Pereira vej til netmaskerne. Generelt var United stærkt spillende, sad på spillet fra start til slut, og leverede underholdende offensivt spil.

Warren Joyce stillede op med flere normale førsteholdsspillere, der alle skulle finde formen efter skader eller manglende spilletid. Adnan Januzaj, Guillermo Varela, Memphis, Andreas Pereira, Phil Jones, Patrick McNair og Sergio Romero var blandt starterne.

Allerede i første halvleg måtte Januzaj og Varela dog udgå med skader, men det generede ikke United-holdet, der tromlede gæsterne fra Norwich over ende.

UNITED: Sergio Romero; Donald Love, Patrick McNair, Guillermo Varela (35′ Timothy Fosu-Mensah), Phil Jones (58′ Ro-Shaun Williams); James Weir, Andreas Pereira; Joshua Harrop, Adnan Januzaj (35′ Marcus Rashford), Memphis; Will Keane.

Reserver: Joel Pereira, Joe Rothwell.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

 

Forrige artikel

Hiddink: Vi fortjente det ene point

Næste artikel

- Vi giver ikke op

ANNONCE