U21: Januzaj tilbage med mål

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

U21: Januzaj tilbage med mål

19 januar, 2016 - 21:09
Adnan Januzaj var i går tilbage i den røde trøje, efter han tidligere på måneden vendte hjem fra tyske Dortmund.

Adnan Januzaj ©Getty

Uniteds unge talenter var i går i aktion hjemme mod Southampton, og det blev endnu en god præstation af Warren Joyce og hans reserver. 4-0 stod der på lystavlen efter kampen, takket være to scoringer af både Adnan Januzaj og Will Keane.

Begge de to dobbelte målscorere er netop vendt retur efter lejeophold i henholdsvis Dortmund og Preston NE. Gårsdagens kamp var den første for Januzaj siden hjemkomsten, mens Keane også spillede i runden inden, hvor det blev til et hattrick af angriberen.

Uniteds u21-hold spillede en glimrende kamp, og dominerede kampen igennem. Forsvaret med blot 17-årige Ro-Shaun Williams var solidt og sikket, mens Matthew Willock spillede en glimrende kamp på den centrale midtbane sammen med Timothy Fosu-Mensah. Willock har virkelig leveret varen de seneste måneder.

Og med et så talentfuldt offensivt trekløver som United havde i går, havde gæsterne ikke en chance overfor United. Andreas Pereira kom ikke selv på måltavlen, men diskede op med storspil og en række lækre detaljer undervejs.

Januzaj og Keane viste målfarlighed, og United kunne have scoret endnu flere end de fire mål det blev til. Kampen igennem var United direkte i spillet, havde tempo og god bevægelse. Uniteds u21-hold har nu vundet de seneste fem kampe, og scoret 19 mål i disse opgør.

UNITED: Sergio Romero; Guillermo Varela, Ro-Shaun Williams, Paddy McNair, Donald Love; Timothy Fosu-Mensah, Matthew Willock, James Weir; Andreas Pereira, Adnan Januzaj, Will Keane.

Bænken: Joel Pereira, Joe Riley, Sadiq El-Fittouri, Marcus Rashford, Devonte Redmond.

Køb nu din billet - Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar