U19: United i comeback mod Valencia

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

U19: United i comeback mod Valencia

17 december, 2018 - 13:59
Manchester Uniteds U19 vandt gruppespillets sidste kamp i UEFA Youth League med en 2-1-sejr over Valencia.

Aidan Barlow i kamp mod Celtic U19 ©Getty

Historien om Manchester Uniteds U19-hold i europæisk fodbold denne sæson har været radikal anderledes end førsteholdets. Udover at være suverænt vinder af gruppen, slutter holdet også med en målscore på 20-7. Ganske imponerende af Nicky Butts tropper, som også sluttede fint af mod Valencia. Selvom holdet teoretisk set havde sikret sig førstepladsen, var holdet ikke kommet til Spanien for at nyde solen.

Formen på holdet er ikke til at tage fejl af, hvilket de allerede viste efter blot tre minutter. Chancen blev dog ikke udnyttet. På trods af den flotte start var det faktisk Valencia, som skulle score det første mål 10 minutter senere.

Målet vækkede Uniteds unge talenter, som begyndte at spille bolden rundt med stor selvtillid. Særligt blev de to kanter forsøgt at blive sat i scene. Efter et par forsøg skulle det lykkes United at få scoret. Kreatøren for målet var Angel Gomes, som leverede en guld-bold til Tahith Chong, som måtte se sit forsøg reddet. Schweiziske Nishan Burkant viste god placeringsevne i situationen, og opsnappede bolden, hvorefter han sparkede bolden i nettet.

Kort før pausen skulle United også bringe sig i førerposition. Takket være en flot individual indsats af Aiden Barlow, kunne talenterne gå til omklædningsrummet med en 2-1 føring. Samme Barlow måtte senere blive skiftet ud grundet en skulderskade.

Anden halvleg var en blandet affære, hvor begge hold sagtens kunne have scoret. Målene udeblev dog og dermed endte kampen 2-1.

Der er i øvrigt lodtrækning til knockoutfasen d. 22 februar, hvilket vi vil følge op på.

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19