U19: Nederlag efter straffespark

Uniteds u19-mandskab tabte dagens finale i Nike Academy Cup til Hertha Berlin efter straffesparkskonkurrence.

I går slog United franske AS Monaco i Nike Academy Cup, og var dermed klar til dagens finale mod tyske Hertha Berlin. Og det blev en tæt og målrig affære.

United kom bedst fra start, da Ashley Fletcher sendte en retur fra den tyske keeper i nettet. Men føringen holdt ikke længe, da Hertha med to mål indenfor seks minutter havde taget føringen.

Paul McGuinness og hans talentfulde mandskab svarede dog hurtigt tilbage, og Liam Grimshaw scorede to gange inden pausen. Men den målrige første halvleg var ikke slut endnu, og kort før pausefløjtet fik tyskerne udlignet til 3-3.

Mens første halvleg bød på masser af scoringer, så var der ingen i anden halvleg. Et massivt regnvejr gjorde ikke tingene nemmere for de to hold, der hen mod slutningen begyndte at indstille sig på straffesparkskonkurrence.

Her var tyskerne skarpest og vandt dermed turneringen. United var i dag uden profilerne Andreas Pereira og Adnan Januzaj, ligesom Tyler Blackett heller ikke var med i forsvaret. Eneste mand med førsteholdserfaring for United var Tom Thorpe, der har spillet 90 minutter begge dage.

United: Kieran O’Hara; Callum Evans (45′ Timothy Fosu-Mensah), Axel Tuanzebe, Tom Thorpe (90′ Ashley Fletcher), Andy Kellett; Joe Rothwell, Liam Grimshaw, Sean Goss, James Weir; Matthew Willock (64′ Saddiq El Fittouri), Ashley Fletcher (45′ Marcus Rashford).

Reserve: Dean Henderson.

Forrige artikel

Fellaini på tavlen i belgisk storsejr

Næste artikel

John Terry: Har fortsat mareridt over min afbrænder

ANNONCE