U18: Storsejr mod WBA

Uniteds talenter fortsætter med at score mange mål, og vandt i dag med hele 6-1 hjemme mod West Bromwich.

Kieran McKenna og u18-talenterne har haft en flot sæson indtil videre. Ganske vist blev det til et tidligt, og skuffende, exit fra FA Youth Cuppen. Men i Premier League U18 North ligger man helt i top, og fastholdt med en storsejr i dag 1.pladsen.

6-1 stod der på måltavlen efter de 90 minutter, og det kunne endda være gået endnu værre for gæsterne. Ros til West Bromwich, der trods alt spillede frisk til og forsøgte at spille med rent offensivt. De blev bare straffet på omstillinger og større kvalitet over det meste af banen.

Allerede efter tre minutter var United i front, efter et fantastisk solomål af stortalentet Mason Greenwood. Samme Greenwood scorede til 2-0 efter et kvarters tid, og United førte med hele 4-0 ved pausen.

I alt blev det til seks scoringer til United, og et enkelt mål til West Bromwich kort før tid. 6-1 og endnu en flot præstation af talenterne, der nu har scoret hele 52 mål i 17 ligakampe i denne sæson. Det er 12 mere end næstbedste mandskab.

United fører rækken 36 point efter 17 kampe, hvilket er fire point mere end Liverpool på andenpladsen, der dog har en kamp i hånden. United skal i aktion igenpå tirsdag mod Wolves i en udsat kamp, mens Blackburn kommer på besøg næste weekend.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho: Derfor valgte jeg Rashford

Næste artikel

Savage: Mourinho fortjener mere ros

ANNONCE