U18: Levitt og Greenwood grundlægger sejr mod Stoke City

Efter en pause på knapt to måneder fra ligakampe skulle Manchester Uniteds U18-hold igen i aktion. Der skulle alligevel ikke gå langt tid før, at Uniteds talenter fandt formen frem igen mod Stoke City, som blev slået med cifrene 4-1.

På en flot solskinsdag tog Stoke City U18 imod ”De røde djævles’” unge talenter, som på trods af at blive spillet på en hverdag, faktisk tiltrak sig en del opmærksomhed. Særligt havde del talentspejdere fra forskellige klubber troppet op til kampen.

Hvis talentspejderne af en årsag ikke skulle kende til Mason Greenwood, havde de givetvis efter kampen. Han blev sendt i dybden af Dylan Levitt i det 13. minut, som nemt afdriblede målmanden og prikkede bolden i mål. Selvom det var en flot aktion af Greenwood, skal der ligeledes lyde rosende ord til Levitt for hans præcise aflevering. Efter scoringen trak Neil Ryans’ tropper sig længere tilbage for at forsvare føringen, som således holdte til pausen.

Otte minutter efter anden halvleg var fløjtet i gang, skulle føringen blive fordoblet. Scoringen fandt sted ved endnu et fornemt samarbejde mellem førnævnte Levitt og Greenwood. Opskiften var nogenlunde også den samme. Fremragende aflevering af Levitt og ligeledes flot eksekvering af Greenwood.

Stoke City var dog ikke helt ude chance i opgøret. Abdoulaye Toure var tæt på af to omgange, hvor et af hans forsøg ramte overliggeren. Heldet udeblev for hjemmeholdet, og i stedet kunne United afgøre kampen med yderligere to mål ved D’Mani Mellor og Brandon Williams.

Med sikker føring kunne United cruise mod den ottende sejr ud af 11 mulige i ligaen. Stoke City fik til sidst reduceret til slutresultatet 4-1. Sejren betyder at Manchester United U18-hold indtager en foreløbig tredjeplads i den nordlige liga.

Forrige artikel

Sky Sports: Martial tæt på kontraktforlængelse

Næste artikel

Startopstillingen mod Brighton: Shaw ude med sygdom i sidste øjeblik

ANNONCE