U18: 2-2 i Manchester-opgør

De to Manchester klubber spillede uafgjort i en intens kamp med fire mål og et rødt kort.

Manchester United og Manchester City kæmper ikke alene i Premier League, det gør de således også på ungdomsniveau. Hvor Manchester City i Premier League lader til at have et bedre mandskab, er det ikke tilfældet i U-18-ligaen. I hvert fald ikke hvis man skal tro på tabellen. Her ligger United på en fjerdeplads og bysbørnene på en ottendeplads.

På trods af den kendsgerning vil det dog være naivt at tro, at et derby er vundet på forhånd. Det var heller ikke tilfældet i weekendens kamp, hvor det faktisk var Manchester City på hjemmebane, som startede kampen bedst.

D’Margio Wright-Phillips, som i øvrigt er Ian Wrights barnebarn, kunne sætte foden på bolden ind i målet efter et flot forarbejde af Ben Knight. En situation hvor United-forsvaret så afventede ud.

Føringen skulle dog ikke holde så længe, og det blev med hjælp fra en City-spiller, som modtog et rødt kort efter 33 minutter. Det satte gang i optimismen hos gæsterne fra United, som heraf scorede kun fire minutter efter udvisningen. Ethan Galbraith modtog en bold i feltet og tog et elegant træk væk fra målmanden og scorede fra en spids vinkel.  

Selvom hjemmeholdet var en mand i undertal, betød det ikke at de lagde sig fladt på maven. Tvært imod. City fortsatte med at angribe, hvor Jacob Carney måtte diske op med nogle flotte redninger i United-målet inden halvlegen.

Blot fire minutter efter dommeren atter fløjtede kampen i gang, var Knight og Wright-Phillips igen på spil. Det resulterede i en ny City-scoring.

Som kampen skred frem begyndte United at blive bedre til at udnytte den ekstra mand, hvilket betød at Citys målmand i den grad måtte på overarbejde. 81 minutter skulle der gå, før United fik udlignet. Reece Devine blev fældet i citys felt, hvor dommeren ikke tøvede med at fløjte. Herefter kunne Dylan Levitt sikkert score til slutresultatet 2-2.

Du kan desuden se mål og højdepunkter her:

 

 

Forrige artikel

Blog: Tør I brænde lortet ned, Glazers?

Næste artikel

Påskepodcast: Hvordan genopstår United efter 0-3 på Camp Nou?

ANNONCE