Tunnicliffe frataget kørekortet

Ryan Tunnicliffe tilstod spirituskørsel i retten, og modtager derfor en dom på 18 måneders kørselsforbud plus bøder.

Alting så lyst ud for Manchester Uniteds unge Ryan Tunnicliffe, der netop havde debuteret for førsteholdet inden han dummede sig, og kørte ind i en varevogn med sin Range Rover. I dag erkendte han sig skyldig i, at han havde en næsten dobbelt så stor promille, som loven tillader, under hændelsen.

Midtbanespilleren får frataget sit kørekort i 18 måneder, såfremt han ikke stiller op til et alkohol- og trafikkursus. I så fald bliver straffen reduceret med fire måneder. Retten i Bury gav derudover knægten en bøde på sammenlagt ca. 1000 engelske pund.

Læs også: Tunnicliffe involveret i bilulykke

Manchester United har endnu ikke reageret officielt på episoden eller dommen, men Chris Proctor, som var Ryan Tunnicliffes forsvarsadvokat i sagen, gjorde det klart over for juryen, at klubben er meget skuffet.

– Han er normalvis en meget reel ung mand. Han er professionel fodboldspiller, og denne hændelse skete under en landsholdspause. Han fik nogle drinks med sin familie, hvilket han ikke gør normalt grundet hans fodbold. Tredjeparterne i denne sag, hans familie og klubben, er meget skuffede over, hvad der er sket, siger Chris Proctor.

Forrige artikel

U21: Henríquez og Bébé bag MSC-sejr

Næste artikel

Anzhi overvejer vanvittigt Rooney-bud

ANNONCE