Tunnicliffe er ombejlet

Flere klubber i den næstbedste engelske række har lagt snøren ud efter Ryan Tunnicliffe. Det skriver Sky Sports.

Ryan Tunnicliffe kan være på vej til et lejeophold i The Championship i jagten på spilletid.

Således erfarer Sky Sports, at flere klubber, heriblandt Hull City, Wolves, Leicester og Burnley, har henvendt sig til Manchester United for at forhøre sig om muligheden for et lejemål af den 20-årige midtbanespiller.

Ryan Tunnicliffe, der bliver betragtet som en af de mest talentfulde ungdomsspillere i United, var lejet ud til Peterborough i sidste sæson.

Tidligere i denne sæson fik han debut for Uniteds førstehold i Capital One Cup-kampen mod Newcastle. Siden da har han dog været henvist til reserveholdet eller bænken.

Forrige artikel

United giver Rooney orlov

Næste artikel

Fergie: Büttner klarer det fint

ANNONCE