Tuchel prøvede at hente Bruno i sin PSG-tid

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Tuchel prøvede at hente Bruno i sin PSG-tid

28 februar, 2021 - 00:22
Thomas Tuchel fortæller forud for søndagens storkamp mellem Chelsea og Manchester United, at han i sin tid som PSG-træner forsøgte at hente Bruno Fernandes.

Bruno Fernandes ©Getty

Bruno Fernandes har siden sit skifte til England spillet en vital rolle for Ole Gunnar Solskjærs oprejsning af Manchester United. Men det kunne have gået anderledes til, fortæller Chelsea-manager, Thomas Tuchel, ifølge BBC.

Tuchel fortæller, at han i sin tid som PSG-træner blev gjort opmærksom på Bruno Fernandes af den daværende sportsdirektør i PSG Antero Henrique.

- Vi prøvede at få det til at ske, udtaler Tuchel, der stod i spidsen for den franske storklub mellem 2018-2020. 

- Det var i begyndelsen. Min første sportsdirektør i Paris kendte Fernandes meget godt. Vi fulgte ham i flere kampe og kæmpede hårdt for at skabe kontakt til ham, så vi kunne hente ham til klubben.

- Vi prøvede, men han valgte at gå en anden vej. Det er skidt for os, fordi vi skal spille overfor ham (på søndag, red.). 

Tyskeren udtaler derudover, at han er stærkt imponeret over den indflydelse, som Fernandes har haft siden sit skifte til Old Trafford.

- Han var en stor personlighed i Sporting, en effektiv målscorer, men også en der kunne gøre sine medspillere bedre.

- At komme fra Portugal og tage skridtet op til en af de største klubber i Premier League, der er den stærkeste liga i Europa, og så have den indflydelse, som han har haft. Jeg har ikke andet end den største respekt for den mand.  

Uniteds portugisiske magnifico er siden sin ankomst til United i januar 2020 noteret for 34 mål og 21 assists i 60 kampe.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.