Tuanzebe klar efter skade

Axel Tuanzebe er klar igen efter skaden, som han pådrog sig i opvarmningen mod Liverpool.

Axel Tuanzebe var forinden sæsonstarten spået en lovende sæson for Manchester United. Forsvarsspilleren pådrog dog sig en skade i hoften forud for kampen mod Liverpool tilbage i oktober, og har derfor måtte se United fra sidelinjen siden. Nu melder spilleren selv, at han er klar til at tørne ud for den nordengelske klub.

Gennem hans instagram-profil har han lagt et billede op fra Dubai, hvor et par United-spillere holdt landsholdspause. Overskriften i billedet lyder ”Recharged. Chapter 22 let’s go!”, hvilket kunne tyde på at Tuanzebe igen er frisk. Spilleren er netop fyldt 22 år, hvilket forklarer ”Chapter 22”.

Englænderen har spillet tre kampe inden sin skade, hvor han gjorde det udmærket. På trods af hans udmelding er han dog tvivlsom forud for næste kamp mod Sheffield United, da han grundet hans skadespause mangler kampform. I stedet kunne kampen mod Astana i Europa League være et ideel retur til grønsværen for Tuanzebe.

Udover Axel Tuanzebe er Diogo Dalot også blevet rapporteret skadesfri inden længe. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Lukaku: Solskjær ville beholde mig

Næste artikel

Tidligere Everton-direktør advarede Mourinho om Lukaku

ANNONCE