Troværdige journalister: United arbejder på Sancho-handel

Simon Stone, David Ornstein og Christian Falk har alle kommenteret på Sancho-rygterne i løbet af tirsdag.

Jadon Sancho er Manchester Uniteds transferprioritet nummer 1 denne sommer, og de vil gøre meget for at hente ham. Sådan lyder det fra både Simon Stone fra BBC og David Ornstein, som tidligere har været på BBC og nu er hos The Athletic. Begge er meget troværdige journalister.

Simon Stone siger til det engelske program Premier League Daily.

– Der er ingen tvivl om, at Ole Gunnar Solskjær meget gerne vil have Jadon Sancho, og de tror på, de kan få ham, og de tror, at Jadon Sancho gerne vil hjem til England.

BBC-journalisten siger senere, at Borussia Dortmund umiddelbart ikke er interesseret i at sænke prisen på Sancho, hvilket flugter meget godt, med det vi tidligere har skrevet. Ifølge Stones kilder lyder prisskiltet på omkring 100 millioner pund.

Hos Tifo Football, der er et medie under The Athletic, lyder det lidt i samme dur fra David Ornstein.

– Der er meget arbejde, der skal gøres for at få handlen i hus, og det er ikke tæt på endnu. Klubben vil gøre alt for at få det til at ske, siger han.

Den tyske journalist Christian Falk, som normalt har godt styr på, hvad der sker i Bundesligaen, har været med i et interview hos The United Stand, og her siger han blandt andet om sagen.

– Der er ikke nogen endelig beslutning endnu, men jeg tror alle har en følelse af, at en transfer kommer til at ske. Dortmund har hele tiden sagt, at de vil have 120 millioner euro, men det tror jeg ikke, de får den her sommer, siger han.

Hvad det sidste helt præcist betyder uddybes ikke, men man kan spekulere i, om det handler om klausuler eller betalinger, der skal falde over tid. Næste sommer har Sancho kun et år tilbage af sin kontrakt, så der er det usandsnyligt, at de ville kunne indkassere 120 millioner euro – godt 100 millioner pund – på offensivspilleren.

Ekstra info: Følgere af transferjournalistik har lavet forskellige kategorier, som journalisterne kommer i, alt efter hvor troværdige de er. Tier 1 er den øverste kategori, hvor de mest troværdige journalister er i. David Ornstein og Simon Stone er begge Tier 1.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United bekræfter tilgangen af to akademispillere fra Sunderland

Næste artikel

Podcast: Uniteds afgørende uge

ANNONCE