Transferoverblik: Svingdøren er ved at åbne i United

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

Transferoverblik: Svingdøren er ved at åbne i United

20 september, 2020 - 11:58
Spillere rygtes væk fra Manchester United, som man forsøger at samle penge ind til Telles- og Sancho-handlerne. Læs weekendens transferoverblik her.

Daniel James ©Getty

Roma "ville elske" at få Smalling tilbage

For uger tilbage lignede det noget nær en done deal, at Chris Smalling skulle retur til Roma på en permanent aftale, men der er siden gået hårdknude i forhandlingerne, og en aftale er endnu ikke fundet. Nu har Romas manager taget bladet for munden:

- Jeg har brug for Chris Smalling. Det er så vigtigt for mig, at vi får ham tilbage, for vi har kun tre midterforsvarere, så jeg vil have Smalling tilbage, siger Paulo Fonseca til Sky Sports.

I øjeblikket træner Smalling for sig selv, hvor han arbejder på at komme i form til den nye sæson. Imens forventes forhandlingerne at fortsætte mellem Manchester United og Roma om at blive enige om en pris for Smalling.

Sandsynlighed for transfer: 75-80%

Alex Telles er blevet enig med United om en femårig kontrakt

FC Portos venstreback Alex Telles er blevet enig Med Manchester United om en femårig kontrakt, der løber indtil 2025. Det fortæller RMC Sports redaktør Mohamed Bouhafsi.

Fabrizio Romano følger trop og fortæller, at United vil være i kontakt med Porto de næste par dage om at få en aftale på plads, hvor Porto angiveligt forlanger 18,5 millioner pund for den brasilianske venstreback. Det forlyder også, at Manchester United har andre backalternativer i kikkerten, hvis en aftale om Telles skulle glippe.

Alex Telles, hvis kontrakt udløber med Porto næste sommer, er kommet godt fra land i den nye sæson, da han i går lavede et mål og en assist for FC Porto.

Sandsynlighed for transfer: 50-55%

Leeds jagter Daniel James

Vinteren før Daniel James skiftede til Manchester United, var waliseren så tæt, som man overhovedet kunne være på et skifte til Leeds, inden klubberne trak sig fra handlen i allersidste øjeblik. Siden da er James skiftet til Manchester United, men det betyder ikke, at oprykkerne har droppet deres interesse i James.

Daniel James har haft en hård tid i Manchester United, hvor spilletiden specielt på det seneste har været lille, men nu fortæller Alan Nixon fra The Sun, at Leeds er klar til at bringe James til Elland Road.

Leeds forventer angiveligt at kunne sikre sig James for 12 millioner pund plus add-ons, mens en lejeaftale også kan komme på tale. The Sun er ikke ligefrem kendt for troværdige historier, men Nixon er dog en af de mere troværdige fra mediet, hvorfor historien bliver mere realistisk.

Sandsynlighed for transfer: 15-20%

Valencia er interesserede Sergio Romero

Med Dean Henderson tilbage i Manchester United på en permanent aftale, er Sergio Romero for alvor kommet i klemme, og flere klubber er klar på at sikre sig argentinerens signatur. I denne omgang er det Valencia, der ifølge Mirror jagter Romero.

Mirror fortæller, at Valencia forventer at kunne sikre sig Romero for seks millioner pund, og Romero vil eftersigende gerne væk, da han er utilfreds med situationen i United.

Om det bliver Valencia, der henter Romero, er ikke sikkert, men det virker mere og mere sandsynligt, at Uniteds argentinske reservemålmand spiller et andet sted, når transfervinduet er overstået.

Sandsynlighed for transfer: 20-25%

Der er i øjeblikket ikke relevant nyt om Jadon Sancho, men alt tyder på, at det er ham, United allerhelst vil have, og der er ingen tvivl om, at der stadig er kontakt mellem United og Dortmund. Sancho vil gerne til United, men vil ikke fremtvinge et skifte. Tiden er knap.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.