Transferoverblik: Dialog med franskmænd stjæler billedet

Der er nyt om Raphael Varane og Paul Pogba i denne weekends version af OT.dk transferoverblik.

Dialog med Real Madrid om Raphael Varane er intensiveret

Ifølge den pålidelige franske journalist Mohamed Bouhafsi er forhandlingerne med Real Madrid om Raphael Varane blevet mere konkrete indenfor de seneste par timer. Her skulle man være tæt på at komme til enighed om en pris, der skulle ligge på omkring 45 millioner pund.

Den kommende uge bliver væsentlig for at finde en aftale, da personlige aftaler allerede er på plads med Raphael Varane, og, som vi blandt andet så det i Sancho-handlen, er det blot klubberne, der skal blive enige.

Hertil bekræfter Fabrizio Romano, at dialogen er i gang med Real Madrid, og at det altså går den rigtige vej i håbet om at finde en aftale, mens spanske journalister fortæller, at man vil acceptere et bud på omkring 50 millioner euro.

Pogba-forlængelse er en mulighed – men PSG spøger i baggrunden

I går fortalte Ole Gunnar Solskjær, at man er i dialog med Paul Pogba om en kontraktforlængelse – en situation, der længe har været uvis. 

ESPNs Mark Ogden fortæller dog, at den offentlige position fra United er, at man forventer at have ham i næste sæson – meget fint beskrevet i ovenstående artikel, men at man samtidig frygter, at en transfer er mulig.

Telegraph fortæller samtidig, at man i Manchester United forventer, at PSG kommer med et bud på Pogba, som skulle ligge på omkring 50 millioner euro. Samtidig leder man efter erstatninger…

Goretzka tilbudt høj løn som Pogba-erstatning

Tyske Bild fortæller, at Manchester United har tilbudt Leon Goretzka en kort kontrakt med en høj løn som erstatning for Paul Pogba, men tyskeren skulle angiveligt have takket nej til dette.

Altimens spøger rygterne om Declan Rice, Eduardo Camavinga og Saúl Ñiguez, men det er kun spillere, der er interessante for Manchester United, og ikke nogen, der skulle have været konkret kontakt til indenfor den seneste uge.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær: Der er dialog med Pogba-lejren om kontraktforlængelse

Næste artikel

Blog: Derfor kommer forlængelsen med Solskjær på det rigtige tidspunkt

ANNONCE