Times: De Gea frustreret over kontraktsituation

Den spanske stjernemålmand vil gerne have en lønforhøjelse, men det ønske har Manchester United endnu ikke imødekommet.

The Sunday Times skriver, at David De Gea bliver stadigt mere frustreret over, at Manchester United endnu ikke har givet ham den lønforhøjelse, som han ønsker i en ny kontrakt.

Ifølge det normalt troværdige medie så ønsker den spanske landsholdsmålmand at få en kontrakt, der afspejler sin rolle som den bedst præsterende spiller i klubben i flere sæsoner. Og han ønsker dermed at få samme ugeløn, som Alexis sikrede sig, da han skiftede til klubben i 2018.

Manchester Uniteds administrerende direktør, Ed Woodwaard, har dog angiveligt fortalt De Geas repræsentanter, at det er et krav, der er umuligt at efterkomme.

Ydermere skulle Ole Gunnar Solskjær have forsøgt at blande sig i forhandlingerne, da han meget gerne ser, at den spanske målmand bliver i klubben.

Fredag kunne vi fortælle, at både De Gea og Paul Pogba angiveligt forsøger at bruge Champions League-tvivlen til at sikre sig en lønforhøjelse.

 

Forrige artikel

Optakt: Genopstandelsestid på Goodison Park

Næste artikel

Startopstilling: Lukaku med fra start

ANNONCE