Tidligere United-Owen’er om Greenwood: Han bliver en stjerne

Hvis Greenwood kan holde begge ben på jorden, har United en stjerne i svøb, mener Michael Owen og Owen Hargreaves.

Mason Greenwood vil være på alles læber de næste dage efter sin afgørende scoring mod Astana. Og to tidligere United-spillere holder heller ikke igen med deres ros af angriberen.

– Han er god nok. Han har en lidt anden tankegang en nogle af sine medspillere i aften, for han har været vant til at bære sit ungdomshold. Han statistik på det niveau er helt fænomenal, og i mit hoved bliver han en virkelig god United-spiller i mange, mange år, siger Michael Owen.

Owen Hargreaves, der raserede på Uniteds midtbane for godt ti år siden, stemmer i.

– Hold dig fit, spis sundt, og så er alt muligt for ham. Han kan blive alt, han vil – topscorer i Premier League en dag. Jeg er begejstret over, han er i stand til at afgøre en Europa League-kamp i den alder, siger han.

Held og lykke med at holde benene på jorden efter den gang ros, Mason Greenwood.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her

Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Kun 50.000 på Old Trafford mod Astana

Næste artikel

Chris Smalling: Jeg vil forbedre mig i Roma

ANNONCE