Telegraph: United kigger efter en sportsdirektør

Ifølge The Telegraph har United så småt indledt jagten på en sportsdirektør, der passer ind i klubbens eksisterende kultur.

Ed Woodward har angiveligt åbnet op for muligheden for at hente en sportsdirektør til klubben. 

For cirka to år siden var der forlydender om, at Uniteds administrerende direktør var i gang med at undersøge markedet for en mulig kandidat på posten som sportsdirektør. 

Det løb dog ud i sandet, men nu meddeler Telegraph, at Woodward er vendt tilbage til ideen om at etablere rollen som sportsdirektør i United. 

Der er allerede fundet frem til de kriterier, som den potentielle sportsdirektør skal opfylde. Et væsentligt kriterie er blandt andet, at man ikke ønsker en person, der kommer ind og river op i kulturen og de fremtidige planer, man allerede har lagt frem. 

I stedet skal personen smeltes sammen med den eksiterende kultur og vision, som har præget klubben de seneste 18 måneder. Sportsdirektøren skal adoptere Solskjær og trænerstabens planer for klubben og ikke ‘disrupte’ den eksisterende måde, klubben bliver drevet på. 

Woodward har nemlig været meget tilfreds med den nuværende filosofi, United kører efter samt klubbens seneste transferstrategi, hvilket er eksemplificeret ved indkøbet af Maguire, Wan-Bissaka, James og Fernandes. 

Det er et højest prestigefyldt job, men jobbet tillader ikke en person, der er vant til at færdes med store armbevægelser og få sin egne unikke ideér implementeret. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Premier League bekræfter: Næste sæson starter den 12. september

Næste artikel

The Athletic: United er interesseret i Kingsley Coman

ANNONCE