Telegraph: United er interesseret i Joachim Andersen

Ifølge The Telegraph-journalist Mike McGrath er Manchester United – blandt andre – interesseret i den danske midterforsvarer Joachim Andersen.

Joachim Andersen har imponeret alt og alle, siden han kom på leje i Fulham fra moderklubben Lyon. Faktisk har han været så imponerende, at han fik anførerbindet allerede i efteråret, og også så imponerende, at en række topklubber angiveligt jagter forsvarsspillerens signatur til sommer.

Og skal man tro Telegraph-journalisten Mike McGrath, er Manchester United iblandt de klubber, der holder øje med Fulham-anføreren og har ham på ønskelisten.

McGrath tilføjer, at Leicester og Tottenham er de to andre klubber, der holder øje med ham, og at en unavngiven Premier League-klub allerede har lavet en “alvorlig” henvendelse til Lyon om et køb af danskeren, der skulle kunne erhverves for omegnen af 25 millioner pund.

Joachim Andersen var i øvrigt også angiveligt i Uniteds søgelys tilbage i 2019, mens han stadig spillede i Sampdoria, inden han skiftede til Olympique Lyon.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Optakt: Jagten på et trofæ fortsætter i det spanske

Næste artikel

Solskjær: Diallo banker på til en startplads

ANNONCE