Tamme tyre lammetævet på Old Trafford

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Tamme tyre lammetævet på Old Trafford

28 oktober, 2020 - 22:55
De tyske opkomlinge fra RB Leipzig blev sendt hjem med en sækfuld, da Uniteds kontramaskine kværnede de arme tyske tyre.

Manchester United startede opgøret lovende, og indledte med den intensitet, der skal til for at matche den, som vi ved RB Leipzig kommer med. En midtbanediamant med Nemanja Matic, Fred, Paul Pogba og Donny Van De Beek skulle løbe solen sort på midten.

Det lykkedes rigtig godt i starten men som halvlegen skred frem, fik de tyske modstandere bedre fat. Det virkede dog, som om United var tilfreds med at falde længere tilbage og lukrere på kontra.

Og netop omstillingerne straffede United Leipzig på flere gange. Men det var først på et etableret angreb, at United bragte sig foran. En flot aflevering fra Pogba fandt Greenwood, som ligeså flot sparkede den ind på kanten af offside.

Kampbilledet fortsatte en smule i anden halvleg, indtil Solskjær satte Bruno Fernandes og Marcus Rashford ind. Sidstnævnte afgjorde med et hattrick nærmest egenhændigt kampen med flotte scoringer.

Undervejs kom Anthony Martial også på måltavlen, da han eksekverede et straffe begået mod ham selv.

5-0 endte det i en flot sejr for Solskjærs tropper.

Resultat: 5-0
Målscorer(e): Mason Greenwood, Marcus Rashford(3), Anthony Martial

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.