Straffesparksscoring cementerede sejren mod Leicester

Et skadesplaget Manchester United-mandskab skulle her til aften forsøge at sikre sig tre point på Old Trafford, da ubesejrede Leicester City kom på besøg. En straffesparksscoring fra Marcus Rashford skulle vise sig at være nok til at hive sejren i land.

–  Vi har en plan, og de præstationer, vi har leveret, har ikke fortalt mig, at vi skal ændre retning. 

Sådan lød det blandt andet fra Ole Gunnar Solskjær før dagens kamp mod Leicester City på Old Trafford.

Faktum var dog, at United havde en del at avancere ovenpå tre Premier League-kampe i streg uden sejr. Lørdagens opgør bød desuden på et kærligt gensyn mellem United-rekordindkøbet, Harry Maguire, og hans tidligere klub. Til manges overraskelse blev Maguire dog i løbet af kampen mødt med buh-råb fra Leicester-fansene.

Uniteds skadesplagede hold startede kampen godt, og Andreas Pereira havde en flot mulighed på et frispark efter få minutter. Her var danske Kasper Schmeichel dog vågen og formåede at hive en flot redning ud af ærmet.

Kort tid efter var det David de Gea, som blev tvunget ud i en stor redning i den anden ende, da United-emnet, James Maddison, kom frem til en stor chance.

Kampens hektiske start ville ingen ende tage, og da stadionuret nærmede sig syv minutter spillet, pegede dommer, Martin Atkinson, på pletten efter en situation, hvor Marcus Rashford blev nedlagt i feltet. Uniteds angriber sparkede bolden sikkert i mål til 1-0, og ”De Røde Djævles” onde straffesparksånd syntes at være forsvundet.

Rashfords straffesparksscoring fik sat en mindre dæmper på kampen, selvom United fortsatte med at dominere og virke bedre end længe set.

Kampen skulle helt frem til det 30.minut, før næste store chance kom. Den engelske landsholdsback, Ben Chilwell, smadrede et forsøg afsted mod Uniteds mål, men endnu engang viste David de Gea gode reflekser med en flot redning.

United overlod en del af initiativet til Leicester i det sidste kvarter af første halvleg, men kunne alligevel gå til pause med en føring på 1-0.

Anden halvleg blev en mere chancefattig affære, og man begyndte at frygte, at United ville komme til at smide sejren, hvis de ikke fik udbygget føringen.

Efter 82 minutter kom Uniteds bedste mulighed for at cementere sejren, da Marcus Rashford var tæt på at blive dobbelt målscorer med et frisparksforsøg, der ramte overliggeren.

Mere blev det ikke til. Et par indskfitninger fik United i kontrol i slutningen af kampen, og Ole Gunnar Solskjærs tropper kunne forholdsvist sikkert hive 1-0-sejren i land.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Startopstilling mod Leicester: Wan-Bissaka er blevet klar og starter inde

Næste artikel

Spillerkarakterer: Flotte præstationer af forsvaret mod Leicester

ANNONCE